søndag den 6. maj 2012

The Raveonettes with James Allen - Love Can Destroy Everything @ DR Byen...

samtlige 89m2

både manden min og jeg selv er krejlere med stort K, vi er samlere, vi er materialistiske og vi er rodehoveder.

Da vi i sin tid flyttede herud, og fik flere kvadratmeter at råde over, der i blandt omkring 15m2 uautoriseret kælderareal, havde vi mange drømme og tanker om, hvordan den ligesom skulle indrettes og udnyttes. Vi startede med lidt let opbevaring i kælderrummene, og et gæsteværelse. HAHAHA

I dag er ekstraværelset indrettet som værksted, henholdsvis sy- og cykelværksted, samt bibliotek og kontor.

Mens jeg har meter-vis af stofrester og materialer, maling, lærreder og millioner af andre tingenoter til alskens projekter, har manden min samlet sig flere ton af ledninger og stik, reservedele til telefoner og computere, dæk, hjul, sadler, kæder.
 Fælles i ekstrarummet har vi fyldt vores sporadiske værktøjssamling og div., samt den nostalgiske cdsamling, mapper med nødvendige papirer (ca. 1m), samt fagbøger fra vores respektive uddannelser.

Helt bestemt for alles vedkommende, ting man absolut ikke kan hverken smide ud eller give væk. Det ville jo heller ikke være særlig bæredygtigt vel!

Mens manden min er på studieophold, roder jeg ganske givet, over det hele. og damm hvor er jeg god til at rode. jeg aner simpelt hen ikke hvor det ender henne... jeg er gået i sorterings-mode, og hver gang jeg er startet på en ny bunke, opstår fem nye, og jeg kommer i tanke om at jeg da vist forreste lagde resten af det der sæt på den der hylde bag ved den der kasse med andre tilfældige ting.

jeg var helt overbevist om at 4 måneder uden manden, ville gøre underværker for flere af bunkerne rundt omkring i lejligheden, men af samme grunde som jeg lige nævnte, kommer der kun flere.
så nu er jeg holdt op.
jeg får jo også ganske vist masser af tid til al den ryden op, når jeg kommer hjem fra ferie, inden mandens ophold slutter. Det er der slet ingen tvivl om...

Og nej, det kom der ikke noget billede af, der er jeg dog for selvkritisk!

torsdag den 3. maj 2012

lidt om livets forgangelighed og kærlighed

min vigtigste venindes mor er død i dag, og jeg kan ikke komme i tanke om noget jeg hellere vil, end at omfavne hende i den sorgens stund.
da jeg lagde røret på efter den svære besked, kunne jeg kun ringe til min egen mor, og fortælle hende at jeg elsker hende.
jeg ved at Ena aldrig tvivlede på sin datters kærlighed og støtte, og jeg ved at livet fortsætter trods alt. lige nu virker verden formålsløs og tom, men min veninde vil kæmpe sig videre herfra, for i sig bærer hun sin moders styrke og smukke sind.
 

til moderen

den person i mit liv
jeg ligner allermest

livets gave fra hende jeg har
den person der elsker min far