Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag

fredag den 30. december 2011

Nytårs komme

Julen har været herlig og varm. 
Jeg har nydt familien, hjemmet, manden, maden og friheden.

Nytårets komme byder på håbefulde fortsæt:
  •  mindre stress, mere fordybelse -> bedre hukommelse.
  • større bæredygtig bevidsthed mindre madspild og mere genbrug.

Jeg har ikke i sinde at transformere mig til en frelst hippie-klon.
  • alt med måde.

Juletræet bliver mit pilot projekt,
og skal manifestere sig til et genbrugs-jule-træ-stativ.
 
Grenene er klippet ind i passende længde og afstand,
og når de sidste nåle slipper,
skal stammen og grenene have en tur med hvid spraymaling.

Og så kan det bare blive december igen,
for jeg har udstyret klar.

I morgen prøvekører vi den nytilkomne pastamaskine
til ravioli med gedeost og salvie,

og hovedretten bliver denne 
smækre laks
med kartofler og persille pesto.

Glædelig jul og godt nytår.

tirsdag den 6. december 2011

Anden etape pyntet


julestemning når det er bedst


søndag den 20. november 2011

Kæmper kampen

.. og i mellemtiden, er der stort set ingen tid (hjerneaktivitet) til bloggen. Jeg får ikke engang læst de blogs jeg plejer.... overskrifterne skal have bærende underholdningsværdi, førend jeg tør begive mig udi at åbne links, i fare for at min tankevirksomhed brænder sammen.
Der sker i virkeligheden ingenting ekstraordinært der kan spores at afstedkomme denne tilstand, udover den simple faktor, at det er november.
Jeg befinder mig i en konstant vortex af: før-jul, inden-vinter, efter-lønningsdag, manden-kvitter-smøger-humørsvingninger.
Jeg GLÆDER mig til jul... VI skal nemlig huse juleaften, og alt hvad dertil hører af forberedelser og julestemning. Jeg ELSKER at købe gaver til dem jeg elsker; Jeg NYDER at pynte op og have skåle i alle afskygninger, fyldt op med juleknas, nødder, appelsiner, kager, mandler, dadler, figner... you name it!

Sidste år stod december i flytningens tegn -- lige omlidt har vi boet her i et år--, så der bestod hyggen af takeaway på flyttekasser og malingspande. Juleanden blev indtaget i den toværelses på vesterbro, med malingpletter på bukserne og julesange i telefonrøret.

I år skal der ikke spares på noget!!!
billedet er lånt hos hende HER

lørdag den 30. oktober 2010

hjemmelavede julegaver #2

lur mig om jeg ikke ligger under dynen, igen igen, og plejer min sygdomsramte tilværelse. Øv øv siger jeg bare... alle gode intentioner om at få en aktiv og social weekend, endnu engang kulsejlet. 
Sender misundelige tanker i retning af brunch og svømning sammen med goya.
Heldigvis, udnytter jeg så tilgengæld, i stor stil, mit nyoprettede krea-hjørne, og har produceret anden etappe af julegaven til

 
modellen er fundet i Hendes Verden, og så blev jeg via hende her, umådeligt inspireret af hende her.
Det fulde og færdige produkt, bliver af åbentlyse grunde, først uploadet efter d. 24/12

lørdag den 16. oktober 2010

hjemmelavede julegaver

Der bliver spændt ud, limet, malet, stukket, applikeret og broderet.
Har erhvervet mig sådan en fin øhh... spænde ramme... Men altså, der er jo ikke et øje tørt, og kun min fantasi sætter grænser.
Dette ender med at blive en personlig pyntepude
til en lille kvinde med en stor pige i sit sind.

Uhh... glæder mig til jul
som dog ikke må komme snigende alt for hurtig,
har jo mega mange hjemmelavede gaver foran mig.

Ja, jeg ved godt hvad de kolde vinteraftener skal bruges til. Manden bliver positivt overrasket
over al den tid med carte blanc til at spille battlefield

- jeg har jo mit eget lille univers i mit kreahjørne.



Lad os bare sige stavemåden er planlagt
indtil videre