towards the surface

Jeg ramte vist lige lavvande for en kort stund, og bloggen her har emmet af tavshed. Det har sandt at sige ikke skortet på debatemner som oplagte blogindlæg, jeg har blot ikke haft ordene at dele.

Den danske sommer lader meget tilbage at ønske, og hvilke skarn kan tillade sig at klage.
 

 

Det har været min fødselsdag, og hvilken én
Fejret i familiens lag
på en regnfuld Tour-dag,
i skyggen af Norge...
-det var vist hvad jeg kunne rumme at  skrive om den sag.

 

Mine fine nye Clover hæklenåle, har snart fortjent et etui, og inspirationene finder jeg her, hos 'ein gul knapp'.

Mit surdejs projekt forløber over al forventning, og har nu 2 slags rugbrødserfaring på samvittigheden, samt en kæmpe omgang surdejsbaseret-fødselsdags boller (de smagte både godt med mørk pålægchokolade og solbær syltetøj på arbejdet, og med humus og chiliolie til aftensmaden).

En ny rugbrødsblanding står nu og bobler sig lækker på gulvet i køkkenet, og i morgen kan jeg så afprøve min nye rugbrødsform.

 

 

Det er Ramadan her en af de først kommende dage, og den lille lejlighed er i fuld færd med at blive fyldt op til briste punktet, af alle mulige og umulighe ingredienser og andet mundgodt, manden min kunne tænkes at få lyst til at fylde i sig efter solnedgang, de 30 dage som følger. Bis'millah.

Marokko #Henna

Henna

 

 

 Traditionen tro, skulle jeg da have en original Henna-tatovering med hjem fra vores ferie, og svigermor sørgede for en autoriseret Henna dekoratør kom hjem i stuen, og udsmykkede min højre hånd og venstre fod, efter alle kunstens regler.

I dag er det ca. 2 ½ uge siden, og der er kun svage antydninger tilbage på min hånd, som i hverdagen bliver vasket, afsprittet, indelukket i latex og afslebet med sand -repeatedly! Tilgengæld står markeringerne stadigvæk flot frem på min fod og ankel. Faktisk virker farven til at tage til i styrke enkelte steder, og jeg nyder til stadighed, at blive mindet om mit lille ferie eventyr i fin kontrast til sommersandalerne.

Marokko #flora

Er ikke sønderligt berejst, og specielt ikke under eksotiske himmelstrøg.

Derfor bliver jeg barnligt fascineret og fortryllet, når jeg ser undere som store frodige oliventræer, appelsin og mandarin træer, figen træer, daddelpalmer og tamarind.

Haven der dannede rammen omkring vores fantastiske hotel, føromtalte N'fis, rummede myriader af frodige træer, buske og blomster.

Tilgiv mig min betagethed, her i udsnit gengivet med billeder.

Jeg vil lige skynde mig at sige at jeg er utrolig glad for vores kamera, et Canon d500, som jeg kun er i den spæde begyndelse med at lære at kende og bruge ordentligt.

Derudover eksperimentere jeg lidt med et nyt billedredigeringsprogram 'PhotoScape', mest fordi det indeholder flere former for rammetilvalg, indtil videre bliver det som supplement til Picasa, som jeg har brugt hidtil.

Marokko #Meridien N'fis

Med fare for at det bliver noget pladderromantisk bras, så følges dette indlæg med endnu et parbillede af manden min 'the handsome one', og undertegnede forståes selvfølgelig. Den første halvdel af vores ferie, havde jo nemlig OS som altoverskyggende fokus.

Til daglig har vi, som så mange andre, ikke super meget tid til at hellige os hinanden, og selvom vi af og til prøver at huske at tage på små 'dates', til trods for at vi er gift, skader det absolut ikke vores forhold, at tage lidt ekstra tid ud af kalenderen, til at opfriske og opdage hvorfor det er så god en ide, at vi er to.

For det er en rigtig god ide.

Han er manden i mit liv, og gør at græsset fremstår sit grønneste grønne, lige nøjagtig på min position.

I Marokko skabte Marakesh rammen for vores tosomhed, og ikke mindst hotel Meridien N'fis, som kun på aller varmeste vis, kan anbefales til alle, som ønsker en drømme ferie i rare og veltilpassede omgivelse.

Hotellet er en god portion af lige tilpas... der er ikke for meget, og ikke for lidt af noget. Personalet er varme og venlige, hjælpsomme og imødekommende uden at være pågående. 

Vi slappede af og nød livet og stedet, som var det perfekte 'helle' når vi havde vandret rundt medinaens støvede og fortravlede stræder.

Marokko #den første bid

Kærlighed i Marakesh

pakket og klar

 

 

uhh... vi letter snart!

alt er pakket og klart,

huset er clearet og sikret

så søster og familie

kan bevæge sig rundt nogenlunde.

God sommer til alle jer herhjemme, 

vi lover at nyde Marokko i fulde drag

bis bald
Stina og Othmane

FFFFerieeeeee

Hov... jeg har da vist helt glemt at nævne... Jeg har ferieeee!

Fra i dag af, og 3 uger frem, må slagmarken passe sig selv, for jeg skal rekreere.

Vi skal genfortælle vores nyforelskelse, gendigte vores ungdom, og nyde nuet.

Vi rejser til Marokko i 14 dage, og jeg glæder mig på den der lidt ængstelige måde.

 -det er med forventninger, forbehold, sommerfugle og præstationsangst, at jeg ser frem til at opleve og indtage mandens hjemland.

Vi har valgt at bruge den første tid på regulær storby-ferie i Marrakech 'den røde by', og afslutter så ferien med at bo hos familien i Mohammedia.

Det bliver stort, det bliver fedt, det bliver lækkert, det bliver sjovt, det bliver hårdt, det bliver spændende.... 

-det kan kun blive godt. 

Det er under alle omstændigheder vist meget godt, at vi både har et par dage af den generelle ferie herhjemme inden afgang, og også ved tilbagekomst, så vi kan afklimatisere fra og til det pulserende arbejdsliv.

Manden har lige afsluttet og afleveret en større opgave på studiet, og jeg har bundet løse slagmarksender i det meste af min fritid, det sidste stykke tid, så de 89 m2 trænger til en GRUNDIG overhaling inden vi med god samvittighed kan overlade nøglerne til familie og bekendte, der kommer til at nyde godt af de ledige københavner m2 mens vi er væk.

Har lånt lidt stemningsbilleder på inspirationens legeplads, world wide web. 

Glæder mig usigeligt til at inspicere dette farveorgie af kulturindtryk ved selvsyn, og med eget kamera dokumentere og forevige vores lille eventyr.

(links på billederne viser retmæssig ophav)

Sweet dreams

Stay tuned 

Stina