mandag den 25. juni 2012

sommeren summer

Jeg er udemærket godt klar over at dette bliver en mærkeligt indlæg, men måske er det meningen.
Jeg har i den seneste tid, mere eller mindre frivilligt, holdt blogpause, af mange vigtige og andre uinteressante årsager.

MEN...
-nu summer sommeren som sød musik i mine ører,
og jeg føler inspirationen komme i stride strømme

Halvanden times kompetent-telefon-terapi med verdens-vigtigste-veninde, gjorde underværker, og jeg er klar til at berette vidt og bredt, om alt og intet.

Jeg er overbevist om at denne sommer, bliver mindelsesværdig.
Jeg er stadigvæk græsenke, men jeg rejser mig fra roderiet, og vælger at gøre en indsats.

Forstå mig ret... jeg GLÆDER mig ubeskriveligt til at manden melder sin ankomst på de nordligere breddegrader. Mit savn er ikkun blivet større af de 14dages gensynsglæde på min marokkanske ferie, og det er velsagtens også den dybereliggende årsag til at jeg endnu ikke har evnet at dele mine oplevelser med andre, hverden i ord eller billeder.

ALAS.... gode ting kommer til den som venter!

Juli venter forude... fyldt med friweekender, brunch aftaler, århus-besøg, fødselsdagsfejring x 2, søde børn og dejlige kollegaer, fugle-selskab, lækre madeksperimenter og temmelig sikkert meget andet uundværligt.... så kommer august med et 10 års jubilæum, der bestemt skal fejres med maner på toppen af Ny Munkegade!

kom bare an....
Hip hip hurra! Kunstnerfest på Skagen, af P.S. Krøyer, 1888.   

søndag den 6. maj 2012

The Raveonettes with James Allen - Love Can Destroy Everything @ DR Byen...

samtlige 89m2

både manden min og jeg selv er krejlere med stort K, vi er samlere, vi er materialistiske og vi er rodehoveder.

Da vi i sin tid flyttede herud, og fik flere kvadratmeter at råde over, der i blandt omkring 15m2 uautoriseret kælderareal, havde vi mange drømme og tanker om, hvordan den ligesom skulle indrettes og udnyttes. Vi startede med lidt let opbevaring i kælderrummene, og et gæsteværelse. HAHAHA

I dag er ekstraværelset indrettet som værksted, henholdsvis sy- og cykelværksted, samt bibliotek og kontor.

Mens jeg har meter-vis af stofrester og materialer, maling, lærreder og millioner af andre tingenoter til alskens projekter, har manden min samlet sig flere ton af ledninger og stik, reservedele til telefoner og computere, dæk, hjul, sadler, kæder.
 Fælles i ekstrarummet har vi fyldt vores sporadiske værktøjssamling og div., samt den nostalgiske cdsamling, mapper med nødvendige papirer (ca. 1m), samt fagbøger fra vores respektive uddannelser.

Helt bestemt for alles vedkommende, ting man absolut ikke kan hverken smide ud eller give væk. Det ville jo heller ikke være særlig bæredygtigt vel!

Mens manden min er på studieophold, roder jeg ganske givet, over det hele. og damm hvor er jeg god til at rode. jeg aner simpelt hen ikke hvor det ender henne... jeg er gået i sorterings-mode, og hver gang jeg er startet på en ny bunke, opstår fem nye, og jeg kommer i tanke om at jeg da vist forreste lagde resten af det der sæt på den der hylde bag ved den der kasse med andre tilfældige ting.

jeg var helt overbevist om at 4 måneder uden manden, ville gøre underværker for flere af bunkerne rundt omkring i lejligheden, men af samme grunde som jeg lige nævnte, kommer der kun flere.
så nu er jeg holdt op.
jeg får jo også ganske vist masser af tid til al den ryden op, når jeg kommer hjem fra ferie, inden mandens ophold slutter. Det er der slet ingen tvivl om...

Og nej, det kom der ikke noget billede af, der er jeg dog for selvkritisk!

torsdag den 3. maj 2012

lidt om livets forgangelighed og kærlighed

min vigtigste venindes mor er død i dag, og jeg kan ikke komme i tanke om noget jeg hellere vil, end at omfavne hende i den sorgens stund.
da jeg lagde røret på efter den svære besked, kunne jeg kun ringe til min egen mor, og fortælle hende at jeg elsker hende.
jeg ved at Ena aldrig tvivlede på sin datters kærlighed og støtte, og jeg ved at livet fortsætter trods alt. lige nu virker verden formålsløs og tom, men min veninde vil kæmpe sig videre herfra, for i sig bærer hun sin moders styrke og smukke sind.
 

til moderen

den person i mit liv
jeg ligner allermest

livets gave fra hende jeg har
den person der elsker min far
 

søndag den 15. april 2012

smart med maskingtape

overkommelig men stadig festlig gaveindpakning.

torsdag den 12. april 2012

lørdag den 7. april 2012

Det helt rigtige køkkenskab og et sneak peek af det endelige resultat

Det har været en rigtig arbejdspåske ferie.
Kulminationen er at jeg nu er den over-pave-stolte indehaver af det lækreste nye køkken.

Mandag tog manden min og jeg i IKEA og købte underskabene og den egetræsbordplade jeg var faldet for, og Tirsdag kom min far så til byen, for at rive det gamle køkken ned, og hjælpe mig med at stable det hele på benene. Der kommer mange flere billeder af det færdige resultat snarligst.


Jeg har brugt de sidste par måneder på at drømme og samle inspiration. Blandt andet ved hjælp af Pinterest selvfølgelig, se med her.
For et par uger siden, fandt vi det helt rigtige glasskab i en genbrugsbutik 'der var engang' i Nakskov.

Mens far og fætter-elektriker sørgede for at sætte strøm til operationen, malede jeg skabet hvidt. Som prikken over i-et, har jeg planlagt at beklæde den bagerste plade i skabet med noget fint gammelt hylde-papir jeg har gemt til det helt rigtige projekt.



Både skabet, og selve køkkenet, er blevet nøjagtig ligeså godt, og i enkelte detaljer meget bedre, som jeg har drømt om det skulle være. Jeg kan slet ikke blive træt af at kigge på og snakke om mit nye køkken, og er hele tiden på udkig efter nye og praktiske detaljer.

Lige et sidste billede som teaser! Ikke for at blære mig, men se lige her:
GOD PÅSKE