tirsdag den 8. marts 2011

Finally progress

Nu har vi jo også kun boet her i lidt over 2 måneder
så der er jo ikke noget at sige til det
jeg har kun just pakket det sidste happengut ud
og langt om længe har fået installeret det nye krea-hjørne
Lidt kreativt output er det da heldigvis også blevet til Prototypen på noget vedhæng-agtigt jeg sysler med

I morgen kommer pigerne fra arbejdet til strikkeklub/hyggeaften
og i skrivende stund, er the handsome one travl i køkkenet med at fremtrylle sine berømte
chokolade-drømme-muffins
Mmmmm.... og en lækker lammetagine
til vores aftensmad i aften

Glædelig tirsdag

fredag den 25. februar 2011

Memory lane

Denne lydkulisse fyldte teltet, i haven, på gården, ved vores bryllup
candy for my ears og sommerfugle i maven på ny

søndag den 20. februar 2011

blog on demand

... ej ok, det skal godt nok ikke lyde som om jeg gør det under protest.
Havde vist i virkeligheden brug for lige netop dét vink med en vognstang
"Øh... har du glemt koden til din blog?" Jeg har haft materiale til TUSINDVIS af blogindlæg, seriøst, hvad jeg ikke har haft, har været tid, vilje, og måske også evne, til at udleve virkeliggørelsen af sådanne indlæg.
Der er sket en masse,
og der er også ikke sket en masse...
sidst nævnte, har jeg simpelthen, uden omsvøb, haft utroligt meget brug for.
Posted by Picasa -Jeg tænker at jeg lige billedliggøre de sidste 2 måneder, og så følger en serie indlæg om de konkrete begivenheder. Selv om det ikke passer sekventielt ind, vil jeg starte med at vise dette billede, og præsentere 
Prinsesse Emmyli
min søsters seneste skud på stammen

Julen kom og gik, og hvad der skulle have været den sidste idylliske jul på den fædrende gård (som jo skal sælges), fyldt med glæde og forventningsfulde blikke, på stribevis af hjemmelavede lækresiteter. Blev i stedet transformeret til en december måned i flytterod og renoveringsvirak, en masse sne, og en mildt sagt nedjusteret juleaften på Vesterbro, i selskab med manden, handimarokkaneren, miniput juletræ, uden prinsessen der skulle modtage den eneste julegave der nåede at blive fabrikeret, men dog med and.

Vi købte med andre ord, andelslejlighed, og en gennemgribende renovering stjal mildest talt ALT julehyggen, og sne endte så med at umuliggøre hjemrejsen til lolland d. 24 december 2010. Vi flyttede alle vores egendele permanent d. 1 januar, og forsøger nu, at undgå at rode på samtlige nyerhvervede ekstra kvadratmeter. Fra 2 til 3 værelser, og yderligere 30m2 + 2 stk. kælderrum. VUPTI, kubikvis i uanede mængder møbler og tingenoter er kumuleret og skal nu sorteres og arkiveres på tilforladelig facon.

En spændende, omend langsommelig proces.
Dette sideløbende med at den nyeste af prinsesserne bød sin velkomst, arbejdet der tager al vores fritid, og et godt gammldags januar-vinter-grå-stemnings-energi-niveau. Men dejligt er det, og det bliver SÅ fedt. Der er så mange små  lækre detaljer der efterhånden skal se dagens lys i vores nye større lejlighed, og jeg glæder mig til føre dem ud i livet lidt efter lidt.
Der skal indhentes inspiration, tips og tricks, samtidig med at der skal trakteres venner og familie i stuen omkring det fuldt udslåede spisebord (det der før boede under sengen), og serveres morgenmad og weekendbrunch, for logerende på ekstra sengen i gæsteværelset
(arbejdsværelset/børneværelset/pulterkammeret).
Åh... de muligheder og variationer vi lige pludseligh har fået.
Kommer tid, kommer råd.

lørdag den 30. oktober 2010

hjemmelavede julegaver #2

lur mig om jeg ikke ligger under dynen, igen igen, og plejer min sygdomsramte tilværelse. Øv øv siger jeg bare... alle gode intentioner om at få en aktiv og social weekend, endnu engang kulsejlet. 
Sender misundelige tanker i retning af brunch og svømning sammen med goya.
Heldigvis, udnytter jeg så tilgengæld, i stor stil, mit nyoprettede krea-hjørne, og har produceret anden etappe af julegaven til

 
modellen er fundet i Hendes Verden, og så blev jeg via hende her, umådeligt inspireret af hende her.
Det fulde og færdige produkt, bliver af åbentlyse grunde, først uploadet efter d. 24/12

lørdag den 16. oktober 2010

hjemmelavede julegaver

Der bliver spændt ud, limet, malet, stukket, applikeret og broderet.
Har erhvervet mig sådan en fin øhh... spænde ramme... Men altså, der er jo ikke et øje tørt, og kun min fantasi sætter grænser.
Dette ender med at blive en personlig pyntepude
til en lille kvinde med en stor pige i sit sind.

Uhh... glæder mig til jul
som dog ikke må komme snigende alt for hurtig,
har jo mega mange hjemmelavede gaver foran mig.

Ja, jeg ved godt hvad de kolde vinteraftener skal bruges til. Manden bliver positivt overrasket
over al den tid med carte blanc til at spille battlefield

- jeg har jo mit eget lille univers i mit kreahjørne.



Lad os bare sige stavemåden er planlagt
indtil videre

onsdag den 13. oktober 2010

Oktober = snobrød

3 indlæg på én dag, det skyldes ene og alene, at jeg er syg. Jeg er noget så patetisk lænket til min sofa, foran min computerskærm. Føler jeg har været syg i evigheder, og håber på snart at kunne komme ud og deltage i verden, komme på arbejde og se oktober solen igen.
Jeg har bare influenza, men det er slemt nok.
Men altså, det er jo så derfor, jeg har al den hersens tid, til at få udkanaliseret nogle af alle de indlæg der har ligget og luret lige under overfladen, i overhængende fare for at gå hen og bliver fortrængt, glemt eller irellevante. 
Underliggende fotocollage blev til, inden jeg gik helt i gulvet, i weekenden, på besøg hos mor og far på landet. Uhhh... det var herligt. Lolland viste sig fra sin bedste side. Vejret var klart, roen var slående (ro = udeblivelsen af larm) ej at forveksle med roer, der ved denne årstid, indhylder Nakskov i en sødlig, kålagtig, kogt dunst, som vi, der er dernedefra, ubehagen til trods, har lært at tage med, og som alligevel bringer en positiv stemning med sig. 
Jeg nød det i hvertifald i fulde drag, og hvad er en oktober, uden snobrød.

konstruktivt tidsfordriv

Posted by Picasa