lørdag den 30. oktober 2010

hjemmelavede julegaver #2

lur mig om jeg ikke ligger under dynen, igen igen, og plejer min sygdomsramte tilværelse. Øv øv siger jeg bare... alle gode intentioner om at få en aktiv og social weekend, endnu engang kulsejlet. 
Sender misundelige tanker i retning af brunch og svømning sammen med goya.
Heldigvis, udnytter jeg så tilgengæld, i stor stil, mit nyoprettede krea-hjørne, og har produceret anden etappe af julegaven til

 
modellen er fundet i Hendes Verden, og så blev jeg via hende her, umådeligt inspireret af hende her.
Det fulde og færdige produkt, bliver af åbentlyse grunde, først uploadet efter d. 24/12

lørdag den 16. oktober 2010

hjemmelavede julegaver

Der bliver spændt ud, limet, malet, stukket, applikeret og broderet.
Har erhvervet mig sådan en fin øhh... spænde ramme... Men altså, der er jo ikke et øje tørt, og kun min fantasi sætter grænser.
Dette ender med at blive en personlig pyntepude
til en lille kvinde med en stor pige i sit sind.

Uhh... glæder mig til jul
som dog ikke må komme snigende alt for hurtig,
har jo mega mange hjemmelavede gaver foran mig.

Ja, jeg ved godt hvad de kolde vinteraftener skal bruges til. Manden bliver positivt overrasket
over al den tid med carte blanc til at spille battlefield

- jeg har jo mit eget lille univers i mit kreahjørne.



Lad os bare sige stavemåden er planlagt
indtil videre

onsdag den 13. oktober 2010

Oktober = snobrød

3 indlæg på én dag, det skyldes ene og alene, at jeg er syg. Jeg er noget så patetisk lænket til min sofa, foran min computerskærm. Føler jeg har været syg i evigheder, og håber på snart at kunne komme ud og deltage i verden, komme på arbejde og se oktober solen igen.
Jeg har bare influenza, men det er slemt nok.
Men altså, det er jo så derfor, jeg har al den hersens tid, til at få udkanaliseret nogle af alle de indlæg der har ligget og luret lige under overfladen, i overhængende fare for at gå hen og bliver fortrængt, glemt eller irellevante. 
Underliggende fotocollage blev til, inden jeg gik helt i gulvet, i weekenden, på besøg hos mor og far på landet. Uhhh... det var herligt. Lolland viste sig fra sin bedste side. Vejret var klart, roen var slående (ro = udeblivelsen af larm) ej at forveksle med roer, der ved denne årstid, indhylder Nakskov i en sødlig, kålagtig, kogt dunst, som vi, der er dernedefra, ubehagen til trods, har lært at tage med, og som alligevel bringer en positiv stemning med sig. 
Jeg nød det i hvertifald i fulde drag, og hvad er en oktober, uden snobrød.

konstruktivt tidsfordriv

Posted by Picasa

Prospekter

Uhh... der er prospekter i det! Dette er starten på mit nye krea-hjørne.
Har generobret, med magt og kvindelig snilde, kun gået liiidt på kompromis, og glæder mig storartet over resultatet - eller nærmere som sagt, prospekterne i resultatet.
Jeg er i fuld sving - brygger planer og lægger ideer i hobetal.

Der skal installeres en klap/låge/bord, påmonteres nogle afstivere af en slags, males og ophænges nogle hylder, og sidst, men ikke mindst, kreeres nogle lækresiteter.
Hvem ved, måske en give-away... hvis der er nogle at give den til;)