tirsdag den 31. maj 2011

søndag den 29. maj 2011

Så firkantet

Længe leve YouTube
Via diverse udførlige crochet tutorials hos teresa, har jeg det sidste halve års tid, fået afluret diverse teknikker indenfor hæklingens kunst. Nu har jeg så kastet mig over at oversætte min hæklekunnen til de danske termer, så jeg kan descifrere de fine opskrifter rundt omkring. Og se så, min helt egenproducerede granny-square


just hjemvendt kineser

Tilbragte det meste af lørdag i Fields, fik shoppet et par effekter til ferien, samt en masse vidunderlige ligegyldigheder.
Søstrene Grene og Panduro er klart på listen, hvor både hæklenåle, garn og gult elastik snor hoppede ned i indkøbskurven.
Aftalen var klar, og vi sluttede af med en god halv time i GameStop, og jeg var væbnet med tålmodighed, kaffe og håndarbejde.

Hjembragt fra Kina...
en souvenir der glæder og klæder

torsdag den 26. maj 2011

Parle vous francais?

Er spærret inde i mit soveværelse
Manden skriver opgave i stuen, så jeg fordriver tiden med ferie forberedelser
Je comprend pas
Men jeg prøver

mandag den 23. maj 2011

faglig stolthed

Er just hjemvendt fra en lang lang arbejdsdag, og jeg er træt, men på den gode måde. Har totalt mentalt overskud efter et indholdsrigt og fyldestgørende personalemøde på slagmarken. Skulle selv stå for en del af oplæggene her til aften, og det har selvfølgelig medført en del forberedelse og overvejelser omkring form og indhold, både i forhold til det pædagogiske udviklingsarbejde, men måske især i forhold til min rolle og mit budskab i forhold til hvad vi kan, skal og bør forvente at vi hver især lever op til i praksis. Jeg leverede det jeg havde forberedt, og må tilstå, at det gik over alt forventning. Jeg er lettet og lidt stolt, og kan nu med ro i sinde, tænke på at jeg faktisk går på sommerferie om 8 dage.
Lidt overpoppet stemnings musik her, til at understrege min optur... løst hår og rejehop.

søndag den 22. maj 2011

marengsrester på en søndag

I går bagte jeg marengs.
Mmmm... For mig er marengs nok den ultimative luksus dessert spise, foruden flødeboller.
Jeg elsker den enkelthed de har, samtidig med at smagen er himmelsk og dyb.
Det var første gang jeg skulle forsøge mig med at lave dem selv, og selvom jeg er ganske tilfreds med resultatet, er der klart plads til forbedring i de næste mange forsøg.
Opskriften fandt jeg på Google her

Anledningen var at jeg fik besøg af sødeste Kimmie. Vi tilbragte nogle velfortjente timer på græsplænen med kaffe og marengs og mængder af snak. Da det blev lidt køligere, rykkede vi indenfor, og besluttede at udvide arrangementet med Fakta's de bedste bobler og Thai take-away. Kimmie kørte hjem adskillige glas rødvin senere, efter en fantastisk hyggelig aften med befriende snak og fortroligheder og masser af lækkert musik.

Nu blev det søndag, og som jeg sidder og skriver dette, gik der bogstaveligtalt hul på himlen, og det lyner og tordner meget overbevisende. Det er ligefrem hyggeligt, og jeg har lidt marengs tilbage. 

Resten af søndagen vil jeg få til at gå med at catche op på Camilla Plum's programserie Krudt og krydderier. Det var gået min næse forbi at de havde lavet nye serie, og jeg har derfor hele 8 afsnit tilgode. Vil varmt anbefale alle at stikke næsen forbi DR og hendes fortryllende madrejse.
Krudt og krydderier (1:10): "Camilla Plum laver mad fra Nordafrika - Lammetagine med ras el rhanut og harissa - og gulerodssalat med kanel og orangeblomstvand."

fredag den 20. maj 2011

Flyder bare / Just hanging

Så hvad laver du på Store Bededag? (scroll down for english version)

Min Store Bededag bør i år hedde Stor Flyde dag, for det er det jeg laver. - jeg flyder.

Indrømmet, så bruger jeg de fleste af mine fridage på at flyde, så hvordan kan jeg forsvare at gøre et større nummer ud af denne flyde dag. Hvorfor fortjener den et indlæg, udover at det er Store Bededag?

Jo, jeg flyder med god samvittighed. Jeg kan sidde og slappe af i min sofa, foran min computer, og udfylde tiden med allemulige skøre indfald og ligegyldig surfing, uden at have dårlig samvittighed.
Uden at have 1000 af ufærdige huslige hængepartier rundt omkring i lejligheden.
Alt tøjet er vasket, opvasken er taget, der er støvsuget, der er rent sengetøj på, og der er ikke nogle andre gøremål der råber på at de allerede har passeret al samvittighedsfuld venten. 

Så jeg forberedte denne lille anretning med hjemmelavet Chai-latte, lidt jordbær og varmer hveder (kvickly's de bedste), og satte mig tilrette, og lavede nogle enkle justeringer her på bloggen jeg længe har gået og ønsket mig. 

Lidt ny typografi, et par omformuleringer, og nogle tilføjelser af faneblade er det blevet til. Det er blevet ret godt, hvis jeg selv skal sige det.

Vil i det næste stykke tid, forsøge mig med at tilføje et engelsksproget tillæg på bloggen også. Jeg håber dette kan være med til at gøre bloggen mere spiselig for flere der følger med, og især for familien i Marocco. 

Håber det vil virke efter hensigten
Glædelig fortsat Bededag
-------
How are you spending your *Great Day of Prayer?

This year, my Great Day of Prayer, should instead be called my Great Day of hanging, cause that's what i do - i'm just hanging.

Admittedly, that's exactly how i spend most of my holidays and sparetime, so why is it so different this time? 

Well, you see, i'm hanging with a clear conscience. I can allow myself to just sit here in my couch, infront of my computer, being somewhat creative and doing whatnot. I don't have a bunch of unfinished housework and cleaning to do. I've finished the washing and the clothes, and nothing else is overdue.

Therefor i prepared this little delightness with homemade Chai-latte, strawberries and a *wheat-bun. Then i made myself comfortable and began making some little adjustments here on the blog, that i've been thinking about for some time now.

A little new typographi, a bit of refrasing and I added a couple of tabs. It turned out pretty well, if I should say so myself.

In the future, I will experiment with this addition of an english version on my blog. Hopefully this will make things more accessible, nonetheleast for our family in Morocco.

I hope it will work intentionally
Wishes for a continuous Great Day of Prayer

*a danish holiday - origin from a gathering of many holidays as a practical measure. In order to give people one day off work, to celebrate one Great Day of Prayer, instead of several throughout the year.
*a traditional bun from old wheat flaur spices with cardemonme, only made for this Great Day of Prayer.

onsdag den 18. maj 2011

Jeg gør mig umage

Storm P.

 
Jeg vil virkelig gerne efterleve denne lille flue,
men af og til, og lige nu, virker det umådeligt svært.
Den forlængede weekend kommer som kaldet på mange områder,
og på andre, virker den bare endnu mere forstærkende på sagens kerne og de mange hængepartier.

Jeg ved ikke om det i virkeligheden er hormoner, om det måske er arbejdsrelateret overbebyrdning eller om det er feriens mange overvejelser og den økonomiske sammenhæng(eller manglen på samme) der ligger og underspiller i alle andre forhold i min hverdag.

Faktum er, at jeg er i jævnt dårligt humør... faktisk kan man vist med rette benævne mig en strid strigle i de domæstikale anliggender. 

Måske ville det være på sin plads at investere i denne sag

Var, som nævnt tidligere, til foredrag med netop denne herre i cirkusbygningen forig tirsdag. Nogle livsfilosofier der tåler repetition. 

Meget passende med en fridag på store bededag. Det kalder næsten på fordybelse og revidering.
............................... 

tirsdag den 17. maj 2011

to cykelhjelm eller not to cykle

jeg indrømmer at det muligvis ikke er verdens mest interessante føljeton, og nu må det cykelstyrt snart have udløbet sidste salgsdato hvad angår nyhedværdig og fikse indfald, og alligevel.... jeg har denne her cykelhjelmsdebat kørende, altså med mig selv, og det er ikke engang en debat, der går ud på om jeg skal køre med cykelhjelm eller ej... "pssstt... øh, whats the fuss then?"

for at gøre en lang historie kort(yeah right!) i mit ulykkesindlæg, fik jeg en kommentar fra manden bag denne side, en rigtig interessant side, med nogle tankevækkende pointer.

Han skriver til mig: "Det er dejligt at du slap uden alvorlige skader. Og det er godt at du ikke ramt hoved. Du har en højere risiko for hjerneskade og nakkeskade men hjelmen PÅ. Samt 14% højere risiko for at være udsat for en ulykke med hjelmen PÅ."

Det kan jeg så selvfølgelig få yderligere underbygget ved at kigge nærmere på hans artikler og video. Jeg tager hatten af (ikke hjelmen) for hans mission.
Jeg køber argumenterne for hvorfor cykelhjelmskampagner kan være med til at skræmme folk fra at cykle, og at det er endnu mere mistænksomt hvis det er bilfirmaerne der financiere disse kampagner. Gå-hjelme, og hjelme til poder i hjemmet, er at strække den, omend jeg kan forstå hvis Japanerne har en anden optik at forstå ulykker i, når det gælder deres dyrbare børn. 

Jeg køber helt og holdent, at jeg har større sandsynlighed for at ende ud med en hjerneskade eller nakkeskade i tilfælde af alvorlige styrt, når jeg har min hjelm på. Jeg har ikke nogen modargumenter imod at hjelmene slet ikke er producerede og testede til at modstå ulykker i betydelig fart, og mod fald udover lodret på issen. Jeg er måske så modsat også uvidende om alternativet til disse konsekvenser, såfremt jeg vælger hjelmen fra.

Ok, så er der lige den med at jeg har 14% større risiko for at ende i ulykken, FORDI jeg har hjelmen på (sådan læser jeg det). Jeg forstår det ikke, kører jeg dårligere på cykel af den grund, passer jeg mindre på når jeg falder, fordi jeg har en falsk tryghed, eller kører folk simpelthen ind i mig med større sandsynlighed fordi de tænker jeg ikke kommer til skade, eller måske fordi jeg provokere dem?

Når alt kommer til alt, kører jeg ikke med cykelhjelm fordi jeg er blevet overbevist til det via en velfinancieret kampagne, jeg kører ikke med cykelhjelm fordi jeg er frelst eller skræmt mere end nogen andre. Mine forældre insisterede på at jeg kørte med cykelhjelm da jeg var barn, og gudhjælpemigogså da jeg var teenager, ligesom de gør med mine mindre søskende den dag i dag. Jeg flyttede til København for snart 8 år siden, og overvejede aldrig at tage en cykelhjelm i min besiddelse, jeg bad ganske vist en lille bøn hver morgen inden jeg begav mig af Vesterbrogade imod Uni, som én i mængden af tordnende cykeltog, i et løb om tid og held, imod højresvingende biler, christianiacykler og søvninge divaer. Jeg levede og overlevede naiv og glad, og var nok også blevet ved med det, hvis ikke lige jeg skiftede studieretning, og uddannede mig til pædagog.

Jeg valgte at investere i en cykelhjelm på baggrund af mit job. Jeg ankommer hver dag til mit arbejde på slagmarken, sammen med mødre, fædre, søskende, større skolebørn og så mine guldklumper. Jeg føler og mener, jeg har et ansvar og en moralsk forpligtelse til at være en forbillede.
Hvor meget jeg end køber diverse parametre for det modsatte, så mener jeg det er det eneste forsvarlige overfor børn. Indtil de er store nok, til selv at bedømme og udvælge deres præmis, er det os, de voksnes ansvar, at bestemme, beslutte og udvise hensigstmæssige sikkerhedsforanstalninger.

Jeg er SINDSYGT bange for højresvingende biler,dovne divaer og turister(uahh) uanset om jeg kører med hjelm eller ej, og hvis uheldet skulle være ude, bedømmer jeg mine chancer for at være lige vidt.
Og nu har jeg jo en ret flot cykelhjelm efterhånden... er vist desværre oven på den her, blevet totalt disillusioneret omkring at få min meget modige mand, til at iføre sig en styrthjelm når han stavrer igennem byen med bose best lyd blæst gennem hjernen:(
- Jeg ber en stille bøn hver morgen

'Mind the pedestrians' (mrs. Hyacinth)

mandag den 16. maj 2011

ude på skrammer


ikke skræmt, det er bare en skramme.

Det er i dag en uge siden jeg blev pådraget dette eksemplar af asfalts eksem. Der sidder nogle deltagende bekymrede læsere derude, der hellere må inddrages i de yderligere omstændigheder. Ergo, dette indslag.

Man kan ikke påstå at jeg har været pylret omkring det, blot forbeholdt mig retten til lidt opmærksomhed, tingene taget i betragtning.

Det er ved gud en bagatel, selvom børnene på slagmarken har været rigtig søde til at puste på det, og ae mig på armen.





En enkelt lille pige, på 2,5, måtte alligevel undersøge nærmere, pegede mistroisk på min albue, og spurgte 'Er det lort?'

'Hmm... måske ligner det lort, men det er tørret blod', kunne jeg heldigvis svare - selvom jeg syntes det er noget lort lige nu, for det klør monster meget.

kom lad os danse

Dette nummer er indbegrebet af sommer og frihed for mig...
glæder mig til sommerferie, hvem ved, måske kan jeg overleve på fransk hvis jeg lærer mig teksten udenad?

søndag den 15. maj 2011

curiosity

Fand denne delikate lille ting på et curiosa-loppemarkede på lolland i påsken
syntes hun er så sart og fin og spøjs, at hun selvfølgelig straks måtte flytte ind hos os
var noget bekymret på vej op til damen bag disken, og havde noget svært ved at skjule min forbløffelse
da hun meddelte mig den monstrøse pris på 5,-

fortsat god søndag

lørdag den 14. maj 2011

altid glad når det regner

Så blev det lørdag, det har ikke været en kedelig uge. Kunne være lidt sjovt med en liste gennemgang - humor me!

Mandag startede jeg med at styrte på cykel, det var sidste dag af mit 'pædagogisk udviklingskursus' og så lige et forældrebestyrelsesmøde på arbejdet inden fyraften

Tirsdag skulle jeg lige vænne mig til at være tilbage på job, og så første dag med den nye leder. Til fyraften nød jeg en Ice-blend Espresso på Baresso med kollegaerne, inden vi drog i cirkusbygningen og hørte Henrik Krogh udbrede sig omkring 'langtidsfriskhed og sygenærvær'

Onsdag spiste jeg medbragt brunch-picnic på trapperne ved Plantetariet sammen med 'the handsome one', og efterfølgende sprang vi en tur i Emperial og så Fast5. Begge dele kan varmt anbefales rekreativt

jeg har glemt hvad jeg lavede Torsdag

Fredag lokkede jeg søde Ida med på en enkelt fredagsøl efter arbejde, og daffede efterfølgende ud til Goya, til fiskefrikadeller og rugbrød samt blåbær og Cava til dessert. Endte med at crashe på sofaen i Nordhavn, mæt, træt og tilfreds.

Dagen i dag startede derfor en del tidligere end den ellers ville have gjort, og jeg har seriøst fået gennemgået en del rodebunker her i villavillekulla

Må gå til bekendelser, og tilstå at jeg slog vejen forbi det franske bageri på hjemvejen i morges, så jeg lige kunne tage de der famøse Macarons ved nærmere selvsyn. Har fulgt opmærksomt med hos Karen, som ekperimentere med at lave dem selv... måske det skal være et projekt her i fremtiden også
Er i øvrigt perleblogger hos selvsamme Karen, på Mandag, det bliver da lidt spændende alligevel
  
fortsat god regfuld lørdag

mandag den 9. maj 2011

heldigvis øm i nakken

I dag var så dagen, åbenbart, hvor jeg skulle prøve at blive kørt ned. Det lyder ekstremt dramatisk, det medgiver jeg, og det var det heldigvis slet ikke. Faktisk ville den tekniske term være, at jeg kørte ham ned. Han var manden med den anden cykel, men det var hans skyld, ganske vist. Er glad for min cykelhjelm skal jeg skynde mig at sige, ikke kun fordi den er blevet frygtelig fin med mindre lyserødt, og heller ikke kun fordi den formentlig har afværget en kraftigere hovedpine, men også fordi jeg føler den giver mig retten til at være enormt bedrevidende og belærende. Jeg skylder, på nuværende tidspunkt, nok en del bekendte bekymrede medlæsere en nærmere forskrivelse af hændelsen. Hændelsen omtalt er udelukkende et cykelstyrt, herren valgte at krydse gaden og dermed også cykelstien på modsatte side, ligesom jeg kommer kørende ligeud, i ganske pæn fart. Det skal lige siges at jeg for tiden er totalt paranoid cyklist, og holder panisk øje med latterlige fodgængere der tumler rundt på cykelstierne, samt de uhyggelige højresvingende bilister. Ikke desto mindre, kommer herren ind fra højre, og fylder cykelstiens bredde, når et sekund at registrere mig, råber FUCK UNDSKYLD, hvorefter kollision er uundgåelig. Mildest talt bliver han torpederet, og jeg lander ikke så mærkeligt på røv og albuer i asfalten.
Der er, til min store overraskelse, indtil flere personer der strømmer til stedet, og får hjulpet mig og mine egendele i sikkerhed på fortorvet, så vi undgår yderligere sammenstød. Der er gudsketak og lov intet sket. Jeg har fået seriøst asfalteksem på min albue, men ellers er jeg og min cykel, forholdsvis uskadt. Herren slipper med et hudafskrabet skinneben, og en totaltskadet cykel.
Hele misæren finder sted ud for en lægeklinik, så den venlige læge, der har observeret optrinnet fra sit vindue, kommer ud og insistere på at vi får renset sårende inden vi kører videre med vores dag.

Det er klart at jeg i et godt stykke tid, havde en del adrenalin i kroppen, og lidt lettere chokeret, ufokusseret udtryk. Ikke lige den start på dagen jeg havde planlagt. Jeg føler mig usigeligt heldig. Tænk sig at blive kørt ned, uden at lide nogen skade. Tak

Nu vel, så kan jeg godt mærke her til aften, at min krop har været udsat for en kastetur, og jeg har nok uværligt spændt en del op i løbet af dagen. Dog fryder jeg mig en anelse over, at jeg havde åndsnærværelse, eller mangel på samme, til at meddele herren, som vi sidder og ømmer os i lægens venteværelse "øh... du skulle tage at investere i en cykelhjelm!"

søndag den 8. maj 2011

zufrieden

Uhhh... hvilken fryd
havde en ovenud fankrealistisk dag i går

tog toget kl. 8.50 fra Hovedbanegården
og landede i på banegården i Odense kl. 10.06

mødte skønne Lene - leloulali
der kom med toget fra Århus

og sammen drog vi imod Odense havn
nærmere præsist
Pakhus16
forårsmarked og en masse skønt krealir

så en masse lækkert håndværk
og genkendte en masse blogionelle

en dag helt igennem syret
med indtryk og udtryk
med inspiration og indkøb
med en tiltrængt portion venindefryd
afslapning, kultur og solskin

har ikke taget billeder af helt så meget på markedet
luksusproblemet bestod såmænd i 
at man jo ikke vidste hvor man skulle begynde og slutte

lidt stemning her fra
Skoven - forårsstemning i vinterfarver
samt fra klosterhaven
hvor den stod på lækre bær
rå rekreering og bearbejdning af dagen
inden turen igen gik til hver vores hjørne af danmark

dagens indkøb må blive afsløret på et senere tidspunkt
da der blev handlet flest gaver

fredag den 6. maj 2011

hjelm-deco

strikkeklub i onsdags bød på spontant dekoreret cykelhjelm
har længe ønsket mig en anelse mindre lyserødt repræsenteret

i morgen tidlig går turen til Odense
Det går sandsynligvis hen og bliver en spektakulær
og uforglemmelig veninde tur

God weekend 

tirsdag den 3. maj 2011

det er sundt at kede sig....

tirsdagstrivialitet
er på kursus i disse dage
og det har jeg alle intentioner om at udbrede mig
nærmere og mere velreflekteret om
en af de nærmeste dage

men i aften står den på tv og tidsfordriv på computeren
faldt over PAINT
og så kiggede ham her forbi

søndag den 1. maj 2011

klap mig selv på skulderen

det er gået op for mig, at jeg glemmer at blogge kreativt...
ihvertfald det kreative jeg selv går og bakser sammen
og jeg skal derfor skynde mig, på opfordring, at fremhæve
mine egne kreationer, som faktisk ER blevet vist her på bloggen
men som jeg simpelthen ikke har nævnt.

i indlægget en kort, en lang, viser jeg således billeder
af familiens dåbskjole, som jeg har syet selv

Jeg har designet, og syet kjolen ud fra stoffet, som er genbrug
og lavet af min egen og min søsters konfirmationskjoler
Jeg syede den i anledning af Klara's barnedåb
siden er Eva, og nu også Emmyli døbt i den

Ligeledes har jeg designet og syet nederdelen
som jeg selv er iført i samme indlæg
stoffet er ikke genbrug af gamle viskestykker
men af møbelstof fra ikea

nederdelen opstod en eftermiddag, fordi jeg manglede et kostume
til en julefrokost med sort-hvid tema

afslutter  nu ugen, weekenden og søndagen af
i hyggeligt selskab med en gedin krimi på lydbog
'Genesis' af Karin Slaughter

samt en fortryllende skål Jelly Beans
eller som jeg foretrækker at kalde dem
Bertie Bott's Every Flavour Beans

forårsmarked

nu nærmer tiden sig hvor man da skal til Odense
København og Århus (mig og lene) skal mødes
og kigge sig lidt omkring i krea-paradis
jeg har lånt banneret her