søndag den 31. maj 2015

når verden bliver for virkelig

jeg er holdt op med at læse blogs
det gik just op for mig, og jeg tolker det som endnu et symptom på det sidste halvanden års skilsmissetilstand
det blev hurtigt klart for mig, at musik røg ud med badevandet, og film og serier måtte grovsorteres ret hurtigt i forløbet, for jeg kunne ikke tåle det. Jeg kunne ikke tåle følsomhed, jeg kunne ikke tåle ømhed, jeg kunne ikke tåle andre menneskers lykke, for ikke at tale om min totale foragt for deres kærlighedssorger. Verden kunne i det store hele rende mig.... 
langsom er verden blevet tålelig igen... tja endda velkommen til tider, omend jeg stadig er rimelig overfølsom overfor formastelige forsøg på generaliseren og forfølede floskler.
jeg tror omsider blogs kan få en chance igen. hvis de kan frastå sig bedreviden og belæren.

be ware... this is probably not going to be gentle

lørdag den 22. juni 2013

torsdag den 13. juni 2013

Vi barsler

Vi lever og lærer... Den første tid med baby i huset er alting nyt og famlende.
Jeg syntes vi klarer der til topkarakterer hvis jeg selv skal sige det.
Vi nyder Elias og hinanden. Han er rolig og nem, og klart lidt af en charme trold.
Det føles naturligt og rart at være en lille ny familie.

søndag den 9. juni 2013

...godt for noget!

Af og til går hændelser op i en højere enhed, og sammensætninger man aldrig havde drømt om, opstår og former nye succeser.

Sådan en tilfældig succes opstod for mine smagsløg i går.

Ville lave den lette udgave af waldorfsalat som tilbehør til lasagne, og manglede blot blegselleri, som manden min fint kunne proviantere på vejen hjem fra sin vanlige cykeltur.

Jeg gik således igang med at blande dressingen: græsk youghurt, citronsaft, salt og peber.

Til hurtigudgaven bruger jeg gerne rosiner frem for vindruer, og når de lige blandes i dressingen lidt tid inden servering, bliver de saftige og bløde. Som sagt så gjort.

Nu skulle jeg blot terne et æble og skive blegstænglerne samt strø med valnødder, inden spisetid.

Skæbnen ville at min mand kom hjem med et stort sellerirod hoved.

Et øjeblik opgav jeg overhovedet at lave tilbehør til lasagnen... Men så... Fluks blev roden ternet i små sprøde tern, og æblet blev udskiftet med en lækker sød pære.
Så kom valnødderne over og vupti... En herlig sommersalat havde set dagens lys.

Det er ihvertfald ikke sidste gang jeg har lavet den kobling.

onsdag den 20. marts 2013

Bare barsel

En finurlig størrelse, den der barsel. På en gang elsker jeg den, og hader den i samme åndedrag. 

I øjeblikke virker den om muligt endnu mere stressende end at gå på arbejde.

I samme sekund jeg gik fra i fredags, synes der at være sket en drastisk ændring i min både psykiske og fysiske formåen.

Dette kombineret med konfrontationen af hidtil usete mængder tid, der kva først nævnte kriterium, udelukkende sætter fuld blus under en i forvejen galopperende ambivalens omkring hvad til og hvorfor man/jeg overhovedet har barsel til at starte med.

Jeg har tid til en hel masse, og ikke tid til en disse.... Tilgengæld mangler jeg ikke projekter af både gyldig og ligegyldig karakter, til at gøre bunken af ufærdige sysler større og mere omfangsrig = krævende.

Det er dejligt med fritid til at besøge familie og pleje venskaber og andre kilder til almen dårlig samvittighed.

Gosh et glas *host* en flaske rødvin er drømme scenariet lige i skrivende stund.

Tror jeg skal holde lidt ferie fra min barsel her i påsken. Så kan det være jeg kan få ordnet en masse... Nåh nej!

Hvis nogen skulle være i tvivl, så er Vi altså utroligt spændte, glade og lykkelige, omend dybest set uanende omkring dimensionerne ved vores fortstående familie forøgelse.

Loumrhari jr. vi glæder os til at møde dig.

søndag den 17. februar 2013