torsdag den 27. oktober 2011

mandag den 24. oktober 2011

Craft it forward til mig




Den kom, og den gjorde mig glad... ikke mindst på grund af den fine indpakning, og den lille ekstra gave indeni. Tusind tak til Camilla, ugler er jo mit sweetspot.

Huen var desværre for lille til mig selv, men gør god lykke hos lillesøster Karina, der syntes den falder om håret på den der fede måde... så der er ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

For at bruge Camilla's udtryk, så er min samvittighed i gråtoner, hvad angår min egen fremstilling af craft it forward gaverne... men jeg lover de kommer, og jeg syntes selv, at jeg har brygget den gode ide. 
-Jeg skal lige i nærheden af en printer, iværksætte med noget stoftryk, og samle mod til at kaste mig ud i fænomenet kantbånd.

Glæder mig til at glæde andre...

søndag den 23. oktober 2011

Tømmermænd

Der var så mange ting jeg skulle nå at gøre i den her weekend...
I stedet brugte jeg hele lørdag på at fylde brændstof på mit ægteskab, og det har været det hele værd.

Af og til, skal den funklende forelskelse genoplives, så ikke hverdagen bliver triviel og forudsigelig.

Så måtte blogindlæg om min fine craft it forward pakke vente, og mit eget bidrag forblive på tegnebrættet lidt endnu.

I fredags nåede jeg dog at have besøg af min mor og de mindre søskende, og just nu, er Jeg på vej mod nordvest for at besøge mia, david og eva.

På lørdag går turen mod fredericia... Om det, og alt det andet, skal der blive blogget så rigeligt, snarest.
Glædelig søndag

søndag den 16. oktober 2011

Glade mennesker

København er magisk i de her dage... Møder mennesker på gaden, der gør mine dage bedre. Mennesker der smiler og vil hinanden det bedste. Efteråret dufter af medmenneskelighed og næstekærlighed. Selv de kære hårdtarbejdende buschauffører, synes at have fået troen på menneskeheden tilbage, og folk er forståelige, hensynsfulde og hjælpsomme. Jeg sætter pris på det, og bliver inspireret.


mandag den 10. oktober 2011

det var lige godt smølfme

ok, må gå til bekendelse... fik set den nye animationsfilm om smølferne i dag. En fin lille film i bunken af animerede familie film, omend den tendere til en anelse censur imod det yngste publikum. Blandt andet må den stakkels kat stå model for mangt og mange ubehageligheder.

Men det er jo overhovedet ikke det der fra holder mig fra min skønhedssøvn midt om søndag nat.

Næhh... var simpelthen nødsaget til at iværksætte en googlesearch.

For midt i filmen, som jeg upåagtet stener til, falder min opmærksom hed væk fra 'handlingen' og fokussere på en ret speciel decorations effekt, som jeg ikke har kunnet få ud af hovedet siden.

Eftersøgningen ledte mig omkring andre med samme mysterium, og endelig, på mirakuløs vis, selveste den dame der stod for set decorationerne på føromtalte smølfefilm, når de går reallife, Regina Graves.

Hun kunne bidrage til mysteriet, med linket til netop den netstore, der forhandler disse fine fætre.

Og sådan en vil jeg gerne have lov til at drømme lidt om... tænk sig om man kunne få fingrene i sådan en... ellers lur mig, om jeg må opspore strikketeknikken, og lære at strikke... hmmm... drømme drømme

søndag den 9. oktober 2011

Craft it forward

Den grønne er min!!!

Craft it forward er en herlig lille leg, der florere rundt i blogland, og jeg har taget springet, og meldt mig som deltager. Jeg var så heldig, at opdage Camillas bidrag lige tids nok, er kan snart iføre mig en skøn creation, ser det ud til. Til gengæld, skal jeg så skabe noget tilsvarende hjemmelavet, og føre legen videre... egentlig er det en nobrainer. Jeg skal sende en gave tilbage til Camilla, og så udlodde 3 gaver på min blog, til hurtige og heldige læsere. Eftersom jeg kun har 3 faste læsere, må jeg håbe at de har lyst til at lege med, og gider lægge en kommentar når den tid kommer.

Ihh.. det er spændende, og ekstremt frygtindgydende. Jeg glæder mig til at skabe en gave tilbage, og er i fuld gang med at brygge den gode ide. Har hidtil KUN kreeret til egen brug, og gaver til nærmeste familie og veninder. Så det er med en anelse bævren, at lade mit håndværk stå distancen overfor totalt fremmede. Alligevel er det nok en meget sund øvelse, som jeg ser frem til at føre ud i livet.
Og når nu det nye værksted er så godt som køreklart, skal det blive en sand fornøjelse, at tilbringe de næste par efterårsaftener med en kreamuse på hver skulder.
Hvis der skulle være nogle nye der har lyst til at læse med, og er nysgerrige på, hvad jeg dog kunne få fra hånden, linker jeg for nemheds skyld, til nogle tidligere indlæg her, her og her.

sunday morning

lørdag den 8. oktober 2011

Værksted

Det nye arbejdsværelse begynder så småt at tage form... Væggen kommer til at fungere som kæmpe Mood-board, fyldt med inspiration og minder.
Værelset bliver delt af det fine skrivebord, vi fik med i købet da vi overtog lejligheden, ligesom dæktøjskabet bagerst, der rummer al kreahaløjet.
OS bogstaverne måtte jeg tage med hjem fra Tiger i torsdags. OS er os, mig og the handsome one, det er vores værksted. Min halvdel er udlevelsen af mit samlergen og mit kreative væsen, og den anden halvdel er.... tja... cykel-/computer værksted - og jeg elsker ham for det.




torsdag den 6. oktober 2011

samler tid

Så mange ting at blogge om, og så lidt tid at samle sig i.
Altså tid har jeg så masser af, men synes ikke at kunne samle tanker sammen koncentreret om den samme sag, i særlig lange stunder af gangen.
Der opstår et værksted... halvt cykel- halvt kreaværksted, og det bliver skæppe skønt. Og der skal blive en væg med billeder og inspiration, og der skal sorteres i gemmesager og arkiveres.
og på arbejdet skal der realiseres, intimideres og skematiseres... uhh... Ikke fordi det er et problem i sig selv, men arbejdstiden er knap, og mit hovede stopper ikke med at planlægge, bare fordi klokken bliver 17.
Et kursus er overstået, forventningerne er mange imod pædagogisk dag på tirsdag...
Søsteren har fødselsdag på onsdag, og gaven er dejlig, omend ikke hjemmegjort, men afsendt.

Glæder mig til weekend... hvor der KUN skal bruges tid på MIG.
Glæder mig til at mødes på halvvejen d. 29, til kreativitetsmesse i fredericia, med underskønne Leloulali.
Glæder mig til at mine tanker mødes

lørdag den 1. oktober 2011