tilstand af stilstand

'Hallo -er der nogen hjemme' kuk kuk

Min hjerne holder fridag

Kobler komplet fra, ovenpå en kompakt kursus-uge

En uge fyldt med meningsfyldte samtaler, svære øvelser, konstruktive diskussioner og nødvendige beslutninger

En uge i selskab med kloge, inspirerende, realistiske

og samtidigt visionære pædagogkollegaer

Vi står i mere end én arena, overfor både personlige, professionelle, faglige, relationelle

institutionelle, organisatoriske, forvaltnings

og iøvrigt samfundsmæssige udfordringer

Vi brænder for vores fag, og udfylder vores roller,

og de hvilkår vi møder i hverdagen,

med tanke for konstant refleksion over hvordan vi forbedre, optimerer og effektivisere produktet - kerneydelsen.

Vi deler en virkelighed,

og vi kan kun gøre endnu mere brug af hinandens ressourcer,

og stå som en fælles styrke når vi skal løfte vores profession.

Så når jeg siger at min hjerne holder fridag, giver det sig selv, at det er med forbehold... for oven på sådan en komprimeret vidensdeling, er det ikke sådan lige til at skrue ned, og det er svært at holde fokus og sortere i alle de indfald

som tankerne producere i rig strøm

Flere af disse, vil blive sat godt og grundigt tilbage i køen, og kun til nøds blive lagret som tavs viden. Andre kommer jeg til at kæmpe for at prioritere i de rette sammenhænge, og størstedelen har jeg til opgave, at tilpasse og udleve i min umiddelbare praksis

Min fornemste, og absolut min største, udfordring,

bliver at dele dette inspirationsinferno,

og sortere og uvælge det essentielle til videreformidling og inddragelse på min arbejdsplads, til mine imidiate kollegaer

Weekenden kan kun gå for hurtigt, for selvom jeg tænker i slowmotion, sætter uret ikke farten tilsvarende ned. Godt det kun er lørdag, og så har jeg jo hele søndag til at vaske tøj i...

Denne tilstand af mere eller mindre stilstand, er noget som min omgangskreds i den grad bemærker, og kommentere

Har skræmt min mor fra sans og samling, fordi jeg under en trivia telefonsamtale, ufraværende svarede tåget og i flere henseende slet ikke svarede hende

Min frisør blev pludselig, helt utilsigtet fra min side, usikker på sin egen forældrerolle, fordi jeg drejet en uskyldig samtale omkring mine forældres profession, til at blive en kritisk fagdiskussion med migselv om anbragte børn generelt og det spæde barns behov og indtryk samt evnen til empati og tillid som basale præmisser for det sociale væsen

Min mand kan heldigvis rumme mig

med alt hvad jeg indeholder og udbryder

Billedets tekst, stod meget sigende på brystet af en t-shirt en af mine medkursister havde på i torsdags. Jeg har lånt denne udgave her.

Jeg er glad for min ´nye´ frisure. I den bedste af alle verdener, var der også blevet opgraderet med et par nye sko, til at passe den nye version af mig. Udviklingsagenten Stina - men det må vente til næste måned, så vil jeg kæmpe for at økonomien kan favne over et par Agent-sko

God weekend