onsdag den 1. juni 2011

FFFFerieeeeee

Hov... jeg har da vist helt glemt at nævne... Jeg har ferieeee!

Fra i dag af, og 3 uger frem, må slagmarken passe sig selv, for jeg skal rekreere.

Vi skal genfortælle vores nyforelskelse, gendigte vores ungdom, og nyde nuet.

Vi rejser til Marokko i 14 dage, og jeg glæder mig på den der lidt ængstelige måde.
 -det er med forventninger, forbehold, sommerfugle og præstationsangst, at jeg ser frem til at opleve og indtage mandens hjemland.

Vi har valgt at bruge den første tid på regulær storby-ferie i Marrakech 'den røde by', og afslutter så ferien med at bo hos familien i Mohammedia.

Det bliver stort, det bliver fedt, det bliver lækkert, det bliver sjovt, det bliver hårdt, det bliver spændende.... 
-det kan kun blive godt. 

Det er under alle omstændigheder vist meget godt, at vi både har et par dage af den generelle ferie herhjemme inden afgang, og også ved tilbagekomst, så vi kan afklimatisere fra og til det pulserende arbejdsliv.

Manden har lige afsluttet og afleveret en større opgave på studiet, og jeg har bundet løse slagmarksender i det meste af min fritid, det sidste stykke tid, så de 89 m2 trænger til en GRUNDIG overhaling inden vi med god samvittighed kan overlade nøglerne til familie og bekendte, der kommer til at nyde godt af de ledige københavner m2 mens vi er væk.

Har lånt lidt stemningsbilleder på inspirationens legeplads, world wide web. 
Glæder mig usigeligt til at inspicere dette farveorgie af kulturindtryk ved selvsyn, og med eget kamera dokumentere og forevige vores lille eventyr.
(links på billederne viser retmæssig ophav)
Sweet dreams
Stay tuned 
Stina

1 kommentar:

  1. Ih, Jeg håber så meget i får den BEDSTE tur! Jeg sidder altså herover og er totalt tunet ind på sommerfuglene, forventningerne men også den der lille smule ængstelse. Det er jo trods alt din svigermor du skal besøge ;)

    Jeg glæder mig til at høre fortællinger fra turen!

    SvarSlet